Annonce

Annonce

Køer i stald.

Stigende afregningspris for mælken bevirker, at mælkeproducenternes bytteforhold ændrer sig. Foto: Colourbox

Højere mælkepris er ikke altid lig med mere kraftfoder

FAGLIGT TALT: Mælkeprisen har fået et tiltrængt løft, men det giver ikke nødvendigvis anledning til at ændre på strategien for tildeling af kraftfoder og korn.

Korn og kraftfoder er dyrt. Det er vist ikke gået nogens næse forbi. Men giver det anledning til at fodre mindre tilskudsfoder? Køer er som bekendt drøvtyggere og skal derfor fodres som drøvtyggere. En stor andel godt grovfoder kan ikke erstattes af tilskudsfoder.

Til gengæld vil nogen måske alligevel gøre sig overvejelser om at øge foderniveauet, når nu afregningsprisen på mælk er steget en del, men ofte ses der ikke den store respons ved at tildele mere kraftfoder. Det kan skyldes, at koens potentiale allerede er udnyttet i den pågældende besætning, eller at der er forholdsvis mange senlakterende køer.

Køer, der har malket i mere end seks måneder er meget svære at påvirke ydelsen på. Omvendt er det lettere først i laktationen, men der skal altid ses på den samlede ration.

Hvis ikke rationen kan afstemmes med mere tilskudsfoder, skal man undlade at øge tildelingen. Der skal være den tilstrækkelig struktur i rationen, da man ellers risikerer, at det giver bagslag med lave fedtprocenter og fordøjelsesproblemer.

Derudover er der selvfølgelig også økologireglerne at tage hensyn til. De foreskriver mindst 50 pct. grovfoder de første tre måneder af laktationen og mindst 60 pct. resten af laktationen.

Husk, at koen er en drøvtygger.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark